2022-02-18 20:58:02

AGF slog SønderjyskE efter gigantisk drop

AGF slog SønderjyskE med 3-2 fredag aften, da 3F Superligaen var tilbage.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

SØN

2 - 3

AGF

2'
10
Peter Christiansen
Mål
14'
20
Stefan Gartenmann
Mål
34'
21
Patrick Mortensen
Mål
59'
22
Jon Thorsteinsson
Mål
90'
23
Patrick Mortensen
Mål

Fredag skød SønderjyskE og AGF forårssæsonen i 3F Superligaen i gang. 

Nicolaj Thomsen var at finde i hjemmeholdets startopstilling, mens AGF var uden deres eneste vinter-forstærkning Esben Dall. 

Kampen startede som lyn og torden, idet SønderjyskE kom foran efter blot to minutters spil på mål af Peter Christiansen. Den 22-årige angriber tog et aggressivt løb i boksen, hvor han modtog et præcist indlæg fra Emil Holm, som han sendte i kassen med en sikker inderside. 

Mens AGF kæmpede med at finde fodfæste i kampens begyndelse, fortsatte SønderjyskE med at presse på for en 2-0-scoring. 

Efter 14 minutters spil lykkedes det så for hjemmeholdet, da Nicolaj Thomsens hjørnespark fandt vej til Stefan Gartenmanns pande. Forsvarsspillerens hovedstød snød Jesper Hansen i AGF-målet og sejlede ind i netmaskerne til stillingen 2-0. 14 flyvende minutter for SønderjyskE. 

AGF gjorde sit indtog

AGF kom bedre med, som kampen skred frem. 

Jon Dagur Thorsteinsson havde blandt andet et skudforsøg, der ramte overliggeren i kampens 16. minut. 

Artiklen fortsætter efter billedet

3F Superliga -AGF slog SønderjyskE efter gigantisk drop
Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

Men ud over den islandske offensivspillers ellers kvalificerede forsøg, havde gæsterne svært ved at finde de rette løsninger på den sidste tredjedel. 

Det lykkedes dog efter 34 minutters spil. 

Mustapha Bundu drev bolden frem og overlod den til højrebacken Anthony D'Alberto, der viste flot overblik og sendte en præcis stikning i dybden til Patrick Mortensen. 

AGF-angriberen timede sit løb perfekt, sprintede fra SønderjyskE-forsvaret en sendte bolden i kassen med en skarp og sikker afslutning. 

Gæsterne lugtede blod efter reduceringen og pressede på for en udligning. 

SønderjyskE formåede dog at holde stand frem til pausefløjt, hvor stillingen således var 2-1 til hjemmeholdet. 

VAR og AGF-pres

Anden halvleg startede – præcis som første halvleg – som lyn og torden. 

Peter Christiansen fik nemlig sendt bolden i netmaskerne til 3-1 efter et hjørnespark, som havnede hos angriberen efter lidt klump-spil. 

Scoringen blev dog underkendt efter et VAR-tjek, da det viste sig, at bolden havde ramt Christiansen på armen, inden han sparkede den i mål.

SønderjyskE kom godt ud til anden halvleg i forhold til, hvordan de sluttede af før pausen. 

Men AGF viste også tænder og gjorde, hvad de kunne for at lægge et pres på hjemmeholdet. 

Gæsterne høstede gevinsten af bestræbelserne i kampens 59. minut, da Jon Dagur Thorsteinsson udlignede til 2-2 på en ripost fra SønderjyskEs keeper Lawrence Thomas. 

Thomas parerede bolden direkte ud til islændingen efter en ellers temmelig forkølet afslutning fra Frederik Brandhof, og så var det helt lige i opgøret. 

AGF-dominans og SE-chancer

Efter udligningen var det AGF, der primært satte sig på spillet. 

Dog virkede det til, at SønderjyskE var farligst, da det var dem, der formåede at true mest.

Blandt andet kom Nicolaj Thomsen frem til en fin chance med et hovedstød. 

Som kampen skred frem, blev der også foretaget flere udskiftninger. 

Blandt andet kom nyindkøbet Jose Gallegos på banen for hjemmeholdet, der fortsatte med at lure på kontramulighederne, mens AGF sad på spillet. 

Gallegos noterede sig blandt andet for et skudforsøg mod kampens slutning, der dog havnede i favnen på Jesper Hansen.

Kæmpe drop til sidst

Det lignede mere og mere, at kampen ville ende i en pointdeling. 

Der var dog optræk til chancer i begge ender mod kampens slutning, men hverken SønderjyskE eller AGF formåede for alvor at blive farlige.

Scenariet var det samme, da Patrick Mortensen modtog et indlæg, som han headede af sted mod Lawrence Thomas i SønderjyskE-målet. 

Det så ganske nemt ud for Thomas at redde bolden, men da han skulle kontrollere bolden, endte han med at fumle den i eget net. 

Dermed fik AGF scoret til 3-2 i dommerens overtid og sikret de tre point.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

3F Superliga - 18. runde

FT

SØN

2 - 3

AGF

2'
10
Peter Christiansen
Mål
14'
20
Stefan Gartenmann
Mål
34'
21
Patrick Mortensen
Mål
59'
22
Jon Thorsteinsson
Mål
90'
23
Patrick Mortensen
Mål
Annonce

60 kommentarer

Se kommentarer
Annonce