2021-09-01 09:10:25

AGF's nye stadion skal ligge samme sted

Direktør i AGF, Jacob Nielsen, siger til stiften.dk, at deres nye stadion kommer til at ligge, hvor det nuværende er placeret.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

AGF har planer om et nyt stadion i Aarhus.

Det har været kendt i nogen tid, og nu foreligger der så yderligere information om byggeprojektet.

Det var nemlig oprindeligt planen, at man ville bygge et nyt stadion op ad det gamle for så at lave atletikstadion, hvor løbebanen alligevel er i dag.

Det kommer imidlertid ikke til at ske.

Således oplyser AGF's direktør, Jacob Nielsen, at stadion kommer til at ligge oveni det gamle.

Artiklen fortsætter efter billedet

AGF -AGF's nye stadion skal ligge samme sted
Foto: Henning Bagger/Henningbagger/Ritzau Scanpix

- Vi havde gerne bakket op om placeringen, og det er ærgerligt for helheden, at det ikke kunne blive sådan. Vi har givet os i forhold til placeringen af stadion, fordi vi ser egentlig helst, at stadion skal ligge, hvor det ligger i dag.

- Det gode ved afgørelsen er, at vi nu kan arbejde videre med noget, vi ved hvordan forholder sig. Fordi før var der en masse scenarier, udtaler Nielsen til stiften.dk.

Placeringen af stadion oveni det gamle betyder samtidig, at AGF skal finde et sted at blive genhuset, når byggeriet af det nye stadion starter.

Det er dog ikke et problem Nielsen bekymrer sig synderligt over endnu. Han siger, at hvis det bliver nødvendigt med en genhusning et andet sted, skal det nok blive løst. De har nemlig hele tiden vidst, at det kunne gå hen at blive en mulighed.

Hvor AGF kigger hen er dog for tidligt at udtale sig om endnu, udtaler Nielsen slutteligt.

Byggeplanen for det nye stadion i Aarhus står til at have stadion færdigt i 2026 med forlydender om plads til op i mod 20.000 tilskuere.

Annonce

36 kommentarer

Se kommentarer
Annonce