2. Division -Agger bombede Thisted til sejr i Brønshøj
2017-04-13 16:53:52
Foto: Rasmus Lykke, Thisted FC

Agger bombede Thisted til sejr i Brønshøj

Mikkel Agger scorede begge mål, da Thisted torsdag slog Brønshøj med 2-0.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 5. runde

FT

BRØ

0 - 2

THI

14'
01
Mikkel Agger
Mål
90'
02
Mikkel Agger
Mål

Thisted FC skulle bruge point, hvis de ville holde påske på førstepladsen i 2. divisions oprykningsspil. Tidligere torsdag fik Brabrand nemlig et point, hvilket var nok til at overtage førstepladsen.

Nordvestjyderne var taget på en lang tur til det københavnske, hvor Brønshøj ventede på Tingbjerg Ground, og Thisted kom bedst fra start.

Mikkel Agger, som nærmest altid er en farlig herre, modtog efter 14 minutters spil bolden på kanten af feltet, hvor han tog et træk og bankede bolden over i det lange hjørne til 1-0.

Herefter bølgede det lidt frem og tilbage, og begge mandskaber havde fine chancer i løbet af den resterende del af første halvleg - mål blev det bare ikke til.

I anden halvleg sad Thisted på begivenhederne, og efter 62 minutter var Allan Høvenhoff først meget tæt på, inden Sead Gavranovic på returbolden forsøgte sig - men afslutningen blev blokeret. 

I overtiden lykkedes det Mikkel Agger at score igen, og så endte det hele med en 2-0-sejr til Thisted, og  det sender dem dermed tilbage på førstepladsen. Brønshøj er nu sidst i tabellen.

Andetsteds skulle Aarhus Fremad tilbage på hesten, efter at de i weekenden tabte forårets første kamp. Og den mission lykkedes rigtig fint. Esben Lauridsen scorede efter en halv time og sikrede Aarhus Fremad en 1-0-sejr over Greve.

Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

2. div - 5. runde

FT

BRØ

0 - 2

THI

14'
01
Mikkel Agger
Mål
90'
02
Mikkel Agger
Mål
Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce