I Brøndby er han en sand legende. En af dem, der hører til blandt de største i klubben, selv om han reelt kun har spillet få år i klubben.
Men Daniel Agger var ikke inde i billedet, da Brøndby i sommer skulle finde en ny assistent for Jesper Sørensen.
Martin Retov sagde op, fordi han blev cheftræner i AC Horsens.
Men der var ingen kontakt til Daniel Agger om et tilbud om at blive assistent i den klub, han elsker så højt. I stedet valgte Brøndby at ansætte Henrik Hansen i rollen som assistent til Jesper Sørensen.
- Der har ikke været nogen henvendelser fra Brøndby i foråret, siger Daniel Agger på dagen, hvor han er præsenteret som ny assisterende landstræner for Danmark. Han bliver således den nyudnævnte Morten Wieghorst’ højre hånd.
Daniel Agger sendte ellers et klart signal, da Liverpool spillede legendekamp mod Ajax på Anfield tilbage i marts, hvor han overfor Bold slog fast, at alt med Brøndby havde interesse.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Selvfølgelig står Brøndby for mig som noget ganske specielt. Det vil det altid gøre. Det er min klub og sådan vil det altid være, siger Daniel Agger, der allerede er gået i gang i arbejdstøjet med forberedelserne i det nye job som assisterende landstræner.
Der skal forberedes en landsholdstrup, der bliver udtaget i slutningen af august. Siden spiller Danmark to kampe i september mod Serbien og Schweiz i Parken.
Derudover er europamestrene fra Spanien med i Nations League-gruppen, hvor alle seks kampe skal afvikles i løbet af efteråret.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga
Danmark





























