






Nykøbing FC er rykket ned i 2. division.
Det er lørdag blevet en kendsgerning, efter man tabte til HB Køge - kun en sejr kunne fasthold overlevelseshåbet for Nykøbing FC.
Kampen startede frygteligt for gæsterne fra Nykøbing, der kom bagud allerede efter 10 minutter.
Et indlæg der på besynderlig vis fik lov til at hoppe hele vejen til bagerste stolpe, hvor Joachim Rothmann kunne hamre bolden i kassen.
Nykøbing FC fik dog svaret flot igen, da Luca Kjerrumgaard blev spillet helt fri inde i feltet, og den unge angriber kunne sparke bolden i det tomme mål.
Det er Luca Kjerrumgaards 11. scoring i denne sæson, hvilket betyder, at han ligger på en delt førsteplads på topscorerlisten med Wessam Abou Ali og Emil Frederiksen.
En halv time inde i kampen fik HB Køge dog bragt sig foran igen, da Jacob Trenskow blev sendt afsted i dybden, og kantspilleren fik sat bolden i nettet fra en spids vinkel.
I anden halvleg blev HB Køge-sejren cementeret, da lejesvenden Leo Walta hamrede et flot skud i kassen fra kanten af feltet.
Resultatet betyder altså, at Nykøbing FC skal en tur ned i 2. division, men det betyder også, at HB Køge er tæt på at kunne sikre sig overlevelse.
Vinder HB Køge den kommende kamp mod Fredericia, så er man sikre på at overleve.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
HB Køge
Betinia Liga
Nykøbing FC


























