Mandag kunne Manchester City offentliggøre, at 32-årige Sergio Agüero forlader klubben, når kontrakten mellem parterne udløber efter denne sæson.
Dermed er en lang succeshistorie ovre ti år efter Agüeros skifte fra Atletico Madrid til Manchester City.
For den argentinske angriber har spillet en hovedrolle i Manchester Citys optur over de seneste mange år, og her kan du blive klogere på tallene bag Sergio Agüeros tid i Manchester City, som altså ender til sommer.
Farligste angriber i Premier League siden 2011/12-sæsonen
Sergio Agüero var allerede inden skiftet til City kendt for sin målnæse, men den har han for alvor vist frem i tiden i Manchester.
Ifølge Transfermarkt har han på 384 City-kampe scoret utrolige 257 mål og stået bag 73 oplæg. Det gør ham til den mest scorende spiller i Manchester Citys historie, og samtidig er han siden ankomsten til Premier League den angriber, som har stået bag flest mål i ligaen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Således er 181 af Agüeros City-mål scoret i ligaen, hvor han også er noteret for at være involveret i flest mål siden ankomsten, ligesom han har snuppet rekorden for flest hattrick i ligaens historie.
I seks sæsoner har den argentinske målræv tilmed nået over 20 scoringer, og det er kun Premier Leagues mest scorende angriber nogensinde, Alan Shearer, der slår den – han gjorde det syv gange.
På ranglisten over mest scorende angribere i Premier League-historien er Sergio Agüero nummer fire. Han har seks mål op til nummer tre, Andrew Cole på 187 mål, mens toeren Wayne Rooney med 208 mål og nummer et Alan Shearer med 260 mål virker uden for rækkevidde – medmindre Agüero da bliver i Premier League.
Selv om Agüero har haft godt gang i målscoringen, så er han blot blevet Premier League-topscorer én gang. Det var i 2014/15-sæsonen, hvor han scorede 26 mål.
— OptaJose (@OptaJose) March 29, 2021
13 titler i City – endnu ingen Champions League-titel
Agüero har i sin City-tid flere gange været med til at lade sig krone som vinder af forskellige turneringer.
Således har han vundet fire Premier League-titler i sin Manchester City-tid, mens det er blevet til en FA Cup, fem Carabao Cup-triumfer og tre sejre i den engelske Super Cup.
Agüero, der vandt en europæisk turnering i form af Europa League med Atletico Madrid i 2010, har endnu til gode at løfte trofæet med de store ører.
Manchester City har nemlig haft problemer med at nå langt i Champions League i Agüeros tid i klubben, men det kan der altså laves om på i denne sæson, hvor man fortsat er med i turneringen, som er nået til kvartfinalerne.
Her har Agüero og co. trukket Bundesliga-holdet Dortmund.
I denne sæson har 32-årige Sergio Agüero været henvist meget til sidelinjen med en skade, hvorfor det er blevet til 14 kampe og tre mål. Han kan desuden i alt tilføje fire titler til sit trofæskab i denne sæson, da City kan vinde Premier League, Champions League, Carabao Cup og FA Cup'en.
Den første titel i City-trøjen sørgede Agüero selv for at sparke hjem til den blå del af Manchester, da han søndag den 13. maj i 2012 scorede til 3-2 i overtiden af kampen mod Queens Park Rangers, hvor mesterskabet ellers var på vej til rivalerne fra Manchester United.
Dén scoring er den eneste gang, at Agüero har stået for et vindende mål i overtiden af en kamp, skriver OptaJoe.
— OptaJoe (@OptaJoe) March 30, 2021

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Manchester City
Premier League
























