Champions League -Ajax-boss: FCM langt foran andre danske hold
2020-11-24 16:50:23
Foto: Getty Images

Ajax-boss: FCM langt foran andre danske hold

Ajax-cheftræner Erik Ten Hag understreger, at han ser FC Midtjylland som et godt hold, inden de to mødes i Champions League onsdag. Det viser FCM's seneste form også, mener han.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

FC Midtjylland gæster onsdag aften Ajax i Champions League, og her skal FCM forsøge at få revanche mod hollænderne, som tog fra MCH Arena i Herning med en 2-1-sejr tidligere i november.

Ajax' træner, Erik Ten Hag, har siden fulgt FCM vinde over FC København, HB Køge og AGF, og det fremhæver han, når han vurderer onsdagens modstander, der ifølge Ten Hag er Danmarks klart bedste hold.

Forventer du et andet FCM-hold, efter de har vundet de tre seneste kampe?

- Nej, vi vidste selvfølgelig godt inden, at det er et godt hold. De er tydeligt det bedste hold i Danmark, slår FC København og slår nummer tre (AGF før niende Superliga-runde, red.), så de står langt foran de andre hold. 

- Det er et rigtig godt hold, vi skal møde, lød det fra Ajax-træneren på tirsdagens pressemøde.

Her fortalte han, at han gerne ser Ajax forbedre sig i forhold til det seneste opgør mellem de to.

- Vi skal være meget bedre på bolden. De første 20 minutter gik perfekt og vi scorede to gode mål, men derefter var vi dårlige med bolden og i vores positionsspil, sagde træneren.

Til pressemødet var Ajax-træneren flankeret af midtbane-kometen Ryan Gravenberch, der fortalte, at hans mål er at nå i top to i gruppen, så Ajax overvintrer i Champions League.

Erik Ten Hag fortæller, at første mål er at sikre sig en top tre-placering med en sejr over FCM, så holdet er sikret deltagelse i Europa League som minimum.

Ajax-chefen forklarede desuden, at han forventer at få gavn af Davy Klaassen, som udgik i Ajax' seneste kamp, selv om han ikke træner tirsdag. 

Desuden er Zakaria Labyad og Noussair Mazraoui efter alt at dømme også blevet klar til kampen.

Inden kampen er Ajax på andenpladsen i gruppen med fire point. Det er lige så mange som Atalanta, der møder Liverpool, mens FCM har nul point efter de tre første runder. 

Liverpool er nummer et med maksimumpoint.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

16 kommentarer

Se kommentarer
Annonce