








Mandag aften endte ret godt for FC Nordsjælland-spillerne for at sige det mildt.
FCN'erne spillede AGF ud af banen, storsejrede 7-2 og gav de jublende hjemmefans noget at varme sig på-
Men det var ikke kun FC Nordsjællands fans, der med hjemmeholdets magtdemonstration fik den bidende mandagskulde lidt på afstand.
På tribunen sad flere end 20 europæiske klubber repræsenteret.
Heriblandt Ajax, der havde sendt chefscout og teknisk manager Kelvin De lang i byen for at se FCN-spillerne an, hvilket Tipsbladet skrev forud for mandagens kamp.
Ifølge Bolds oplysninger var Ajax-bossen også til stede i Parken, da FC København søndag vandt 2-0 over Silkeborg
Artiklen fortsætter efter billedet

Spillerne ved det
Efter FCN-opvisningen tog Bold en snak med FC Nordsjællands sportschef Jan Laursen. Her lød det blandt andet, at klubben fra Farum tit er i kontakt med Ajax.
Ajax' chefscout var på stadion i dag (mandag, læs.)..
- Det vil jeg da håbe. Udover at vi har en god forbindelse til Ajax og tit taler sammen, så var der som sædvanlig en lang række klubber til stede i dag (mandag, læs.)
- Det, vil jeg næsten sige - uden at lyde arrogant - er 'business as usual'.
Er der nogen specifikt, han holdt øje med?
- Det kan jeg ikke udtale mig om. Men vi har haft, og vi har virkelige gode snakke sammen. Og så har de jo også Christian Rasmussen, der desværre var syg til kampen.
- Det er heldigvis der, vi er nået til. Spillerne skal vide, at når de spiller her, så er der x-antal topklubber, der kigger med. Det er et kvalitetsstempel.
- Der var mange på plads, og de fik i hvert fald noget for pengene.
Og det fik FCN-bossen jo egentlig ret i. I hvert fald hvis man kan lide mål. Læs om kampen her.
På lånt tid
Bold har tidligere taget en snak med FCN-træner Johannes Hoff Thorup omkring Ajax-lejesvenden Christian Rasmussen og hans fremtid.
- Jeg er ikke nok inde i det kontraktuelle til at vide, hvad der lige skulle ligge der. Christian skal jo finde ud af, når vi begynder at nærme os sommerpausen, hvad der skal ske.
- Der vil vi jo selvfølgelig tage en dialog med ham, og det vil vi gøre med den klub, han er tilknyttet, for at se, hvad mulighederne er. Den dialog er vigtig, lød det fra cheftræneren.
Læs mere om det her.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
FC Nordsjælland
3F Superliga



























