Rayane Bounida har spillet for fem forskellige belgiske ungdomslandshold, men det bliver ikke til minutter på seniorholdet.
Den 20-årige Ajax-kant har nemlig valgt at repræsentere Marokko i stedet.
Det skriver det belgiske medie HLN.
Mediet melder yderligere, at det belgiske fodboldforbund har forsøgt at overtale Bounida til at repræsentere Belgien, men uden held.
Rayane Bounida har i alt spillet 41 ungdomslandskampe for Belgien - senest på U21-holdet i efteråret.
Den 20-årige kantspiller er født og opvokset i Belgien, men har marokkansk ophav.
Han har spillet for Ajax hele sin seniorkarriere. Det er i skrivende stund blevet til 24 førsteholdskampe for Amsterdam-klubben. Her har han scoret to gange og lagt op til otte.


Belgien
Marokko

































