

Voldsomme scener udspillede sig i søndagens kamp mellem Ajax og Groningen.
Der var blot spillet seks minutter, da dommeren blæste i sin fløjte og bad de to mandskaber om at forlade banen.
Det skyldtes et massivt pyroshow på et af Ajaxs tilskuerafsnit, hvorfra der også blev kastet fyrværkeri ind på banen.
Efter en lang pause og gentagende appeller til tilskuerne gik spillerne endnu engang på banen for at spille opgøret til ende, men det fik de ikke noget ud af.
Endnu engang blev der affyret pyroteknik på tribunen, og derfor blev kampen afblæst.
Artiklen fortsætter efter billedet

Menno Geelen, der er direktør i Ajax, undskylder nu igen. Det gør han i et interview på klubbens hjemmeside.
- Det var en mørk aften. Det var det for alle, der elsker fodbold, men specielt for dem der elsker Ajax.
- Jeg vil gerne undskylde igen. Specielt vil jeg undskylde til dem, der var på stadion. De blev udsat for fare.
- Og vi kunne ikke give dem den aften, vi gerne ville give dem. Vi har besluttet os for at kompensere alle.
- Der vil komme yderligere information om det, men det er det mindste, vi kan gøre, siger han ifølge Voetbal Primeur.
Ajax-chefen forklarer også, hvad der gik galt sikkerhedsmæssigt.
- Efter kampen mellem Ajax og Heerenveen forsøgte vi at tage ekstra midler i brug med fyrværkerihunde og ekstra kontrol.
- Men som det ser ud lige nu, blev en nødudgang åbnet indefra, og en stor gruppe mennesker uden billet kom ind. Med sig havde de store mængder fyrværkeri.
- Vi prøver nu at finde ud af, hvem det var, og hvordan det skete, så vi kan handle på det.
Kampen mellem Ajax og Groningen skal færdigsspilles tirsdag for lukkede døre.

Ajax
Æresdivisionen


































