2025-09-02 18:48:00

Ajax vil dele Dolberg-betaling op: Anderlecht står fast

Kasper Dolbergs mulige skifte fra Anderlecht til Ajax trækker ifølge Bolds oplysninger i langdrag, da belgierne kun vil sælge. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 5. runde

FT

AJA

3 - 1

ZWO

Ajax har travlt.

Tirsdag ved midnat lukker det hollandske transfervindue, og derfor har Amsterdam-klubben ikke mange timer til at lukke en aftale med Kasper Dolberg.

Forhandlingerne er dog alt andet end lige til. 

Som Bold forstår det, er Anderlecht helt og holdent opsat på at sælge den 27-årige spids denne sommer, mens Ajax kun vil leje ham, som det tidligere har været skrevet i det hollandske medie Telegraaf.

Ifølge Bolds oplysninger har Ajax foreslået, at de kan leje Dolberg og sende fire millioner euro til Anderlecht denne sommer, mens de så betaler seks millioner euro yderligere næste sommer for at købe ham fri. 

Det svarer til samlet 10 millioner euro - ca. 75 millioner danske kroner. Derudover kommer der bonusser. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Jupiler Pro League -Ajax vil dele Dolberg-betaling op: Anderlecht står fast
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg skulle allerede have de personlige vilkår på plads med Ajax, som han meget gerne vil vende hjem til. 

Anderlecht står dog midt i en økonomisk krise, efter de storskuffede og røg ud af først Europa League-kvalifikationen og siden tabte i playoff-runden i Conference League-kvalifikationen og således slet ikke skal spille europæisk fodbold i år.

Derfor har Bruxelles-klubben behov for penge i kassen nu og her. 

Der har tidligere tirsdag været skriverier om, at Kasper Dolberg er blevet i Holland for være klar til at gennemføre skiftet, hvis Ajax og Anderlecht bliver enige, men den 27-årige silkeborgenser trænede tirsdag sammen med resten af landsholdet i Helsingør.

ESPN i Holland har tirsdag skrevet, at danske William Osula kan være en plan B for Ajax, men flere hollandske medier har allerede skrevet, at det er alt, alt for dyrt, også selv om det kun skulle være en lejeaftale.

Kasper Dolberg har to år tilbage af sin aftale med Anderlecht. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Æresdiv. - 5. runde

FT

AJA

3 - 1

ZWO

Annonce

1 kommentar

Se kommentarer
Annonce