Lidt over et år. Så lang tid blev til for Rami Al Hajj i OB.
Torsdag aften nåede fynboerne til enighed med Championship-klubben Plymouth om en pris på cirka en million euro, 7,5 millioner kroner, for at sælge midtbanespilleren, der gennem hele vinduet har ledt efter en ny adresse.
Og fredag - på dagen, hvor det engelske transfervindue lukker, og hvor han er rejst fra Danmark til England - har Al Hajj nu også fået sine personlige betingelser med klubben fra det sydvestlige England helt på plads.
Ifølge Bolds oplysninger har han skrevet under på en treårig kontrakt med option for yderligere et år. Det gjorde han efter sit beståede lægetjek.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold kunne allerede i juli løfte sløret for, at englænderne var blandt de klubber, der bejlede til Al Hajj, hvor også AGF lurede i kulissen og havde forhørt sig om en potentiel pris.
Siden har Plymouth forhandlet med OB, og torsdag aften kom gennembruddet altså.
Da Rami Al Hajj var bedst, var han en profil i Superligaen i den forgange sæson, og han nåede også at bidrage godt med fire mål og otte oplæg i 32 kampe for OB, hvortil han kom for lidt over et år siden.
Men fra det øjeblik, hvor det stod klart, at OB ikke skulle spille Superliga, begyndte svensken at kigge efter muligheder andre steder,

OB
Plymouth
Championship


























