Onsdag blev Mads Albæk præsenteret på en etårig aftale i Randers FC, hvor han i de seneste dage har trænet med.
Den 33-årige midtbanespiller er ovenud tilfreds og kalder det for et drømmeskifte.
- Det er et drømmeskifte for mig, for jeg føler mig slet ikke færdig. Efter at have trænet med et par dage og oplevet faciliteterne, omklædningsrummet og menneskerne i klubben er jeg bare blevet endnu mere tændt og motiveret, og jeg ser frem til at bevise mig selv.
- Jeg er ekstremt glad for, at den her mulighed er kommet. Fodboldverdenen er lidt som et puslespil, hvor mange brikker skal falde på plads og nogle gange kommer der så en åbning, og det kom der til mig her.
- Jeg har haft nogle gode snakke med Søren Pedersen og Rasmus Bertelsen om min rolle, og de ved, hvad de får med mig på holdet, fortæller Albæk til klubbens hjemmeside.
Den tidligere Sønderjyske-spiller sætter på samme tid ord på, hvad Randers-tilhængerne kan forvente af ham på banen.
- På banen får de en boldsikker midtbanespiller med lederegenskaber, der gerne tager et stort ansvar. Jeg har spillet mange kampe de seneste år, så jeg er fit og har tænkt mig at blive knivskarp, så trænerteamet kigger min vej.
- Men uanset spilletid så er jeg en type, der giver mig fuldt ud på banen, men også som en aktiv del af omklædningsrummet. Jeg har selv prøvet en del og ved, hvordan det er at være en ung spiller i en trup, så jeg har en stor opgave i at presse dem til at levere det ypperste, men samtidig også samle dem op, når det er tungt. Jeg bliver selv kun bedre af konkurrence, så det bliver spændende, slutter Albæk.
Midtbanemanden kan få debut i weekendens Superliga-premierekamp mod OB.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Randers FC
3F Superliga





































