30
Onsdag aften spillede Ungarn og Portugal 3-3 i EM's Gruppe F, hvilket sendte begge hold videre til ottendedelsfinalerne.
Resultatet betød også, at Albanien røg ud, og Albaniens Mergim Mavraj, som til dagligt spiller i FC Köln, føler sig sikker på, at kampens resultat var aftalt.
- Vi så kampen, og vi er meget sure. Vi kunne se, at alle på banen vidste, hvad de skulle gøre, siger Mavraj ifølge portugisiske O Jogo.
- Det giver ingen mening, at noget så alvorligt kan ske i en turnering som denne.
Resultatet mellem Portugal og Ungarn betød, at Ungarn vandt gruppen, mens Portugal gik videre som 3'er.


EM
Albanien
Ungarn
Portugal































