La Liga -Aleix Vidal har klaret lægetjekket i Espanyol
Foto: Angel Fernandez/Reuters/Ritzau Scanpix
2021-08-18 13:58:03
Foto: Angel Fernandez/Reuters/Ritzau Scanpix

Aleix Vidal har klaret lægetjekket i Espanyol

Den tidligere FC Barcelona- og Sevilla-spiller Aleix Vidal har gennemført lægetjekket i Espanyol. Det meddeler klubben på sin Twitter.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Aleix Vidal var i sidste sæson på kontrakt i Sevilla FC, hvor det blev til 12 kampe for den 31-årige spanier. Sidenhen er hans kontrakt dog blevet ophævet, hvorfor han har måttet se sig om efter en ny arbejdsgiver.

Det lader han så til at have fundet nu i form af Barcelonas lokalrivaler fra Espanyol, der er oprykker i La Liga denne sæson.

I en præsentationsvideo på Espanyols Twitter, hvor Vidal ifører sig klubtrøjen, byder klubben ham velkommen.

Der florerer ligeledes et billede af spilleren i gang med sit lægetjek, som, klubben meddeler ovenover, er gennemført.

- Mit mål og min hensigt var klar fra første øjeblik. Jeg håber ikke at skuffe og være på højde med begivenhederne, udtaler Vidal om skiftet. 

Den spanske back- og midtbanespiller med 151 La Liga-kampe i bagagen præsenteres sammen med spilleren Manu Morlanes på 22 år, der kommer til klubben fra Villareal på en etårig lejekontrakt.

Morlanes var i sidste sæson på leje i Almeria, hvor det blev til 37 kampe og et enkelt mål.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce