I foråret kunne IFK Göteborg præsentere den tidligere Brøndby-spiller Alexander Farnerud som ny spiller, men den 36-årige svensker fortsætter ikke sit ophold i klubben efter denne sæson.
Det oplyser Allsvenskan-klubben på sin Twitter-profil, hvor Farneruds bror og sportschef i Göteborg, Pontus Farnerud, fortæller:
- Alex har på en ydmyg vis i en speciel situation vist en professionel indstilling. Han spillede en afgørende rolle i cup-titlen og har været meget vigtig for holdet i løbet af efteråret, siger Pontus Farnerud.
Alexander Farnerud scorede det afgørende mål i cup-finalen mod Malmö FF i juli, og han var altså også med, da Göteborg spillede Europa League-kvalifikation mod FC København tidligere i år.
Farnerud var i Brøndby fra 2008 til januar 2011, og han spillede 92 kampe, scorede 22 mål og stod for 14 oplæg.
— IFK Göteborg (@IFKGoteborg) December 11, 2020


IFK Göteborg
Allsvenskan
































