2026-08-28 15:10:31

Froholdt er 'et af de største aktiver': Porto-butikken er dyr

André Villas-Boas slår fast, at det bliver en dyr fornøjelse, hvis Victor Froholdt skal købes fri af sin Porto-kontrakt. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 4. runde

I morgen d. 29. aug 19:00

VIS

vs

POR

Victor Froholdt har på rekordtid udviklet sig til en af de allerstørste profiler for FC Porto, der sidste sommer købte ham i FC København. 

I sin debutsæson løb den 20-årige dansker således både med prisen som årets spiller og årets unge spiller i den bedste portugisiske række. 

Det har fået flere til at spekulere i endnu et stort skifte for den løbestærke midtbanespiller, men det kræver, at den helt store pengepung skal findes frem. 

Direkte adspurgt om Victor Froholdts fremtid i klubben fortæller præsident André Villas-Boas om danskerens store betydning. 

Artiklen fortsætter efter billedet

Portugal Primeira Liga -Froholdt er 'et af de største aktiver': Porto-butikken er dyr
Foto: Rita Franca/Reuters/Ritzau Scanpix

- Der er ikke noget at diskutere omkring det. Victor er en spiller, som har tilpasset sig FC Porto-miljøet som ingen anden, og han er et af klubbens største aktiver.  

- Han er blandt de ti bedste i Golden Boy-afstemningen, og det er vi stolte af. Og FC Porto-butikken er altid dyr, siger han med et grin ifølge A Bola. 

Victor Froholdt har en frikøbsklausul på 85 millioner euro, hvilket svarer til 635 millioner danske kroner. 

Den danske landsholdsspiller har kontrakt med den portugisiske storklub frem til sommeren 2030. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Primeira - 4. runde

I morgen d. 29. aug 19:00

VIS

vs

POR

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce