International -Alexandre Pato har europæiske tilbud
2018-10-16 11:10:11
Foto: Getty Images

Alexandre Pato har europæiske tilbud

29-årige Alexandre Pato har flere tilbud fra Europa, og især Milans fans gør indtryk på den brasilianske angriber.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Det er efterhånden snart syv år siden, at Alexandre Pato forlod Milan til fordel for Corinthians. Siden har han også spillet i Sao Paulo, Chelsea, Villarreal og i de seneste to år hos kinesiske Tianjin Quanjian.

Den 29-årige brasilianer er dog nu muligvis på vej tilbage til Europa, afslører han.

- Jeg har fået tilbud fra Serie A-hold og fra andre europæiske hold. Vi må se, når året er forbi, siger Pato til Corriere dello Sport og afslører, at Milans fans i særlig grad er ivrige:

- Jeg modtager hver dag mange kommentarer fra Milan-fans på de sociale medier, fra Italien og hele verden. Det gør mig glad, og selv om det er nogle år siden, jeg rejste, er kærligheden aldrig forsvundet.

Pato har lavet 32 mål i 54 kampe for Tianjin Quanjian, som han har kontrakt med til udgangen af 2019.

Annonce

6 kommentarer

Se kommentarer
Annonce