




Premier League-nedrykkerne West Bromwich kunne onsdag aften meddele, at manager Sam Allardyce forlader skuden efter denne sæson.
Klubben havde ellers tilbud ham en generøs kontrakt, men Allardyce mener, at klubben har brug for en manager, der kan styre holdet i en længere periode, og det er ikke ham.
- Det er et længere projekt for en anden end mig. Jeg er, som I (pressen, red.) altid siger, en mand, der kommer til og redder en klub, en mand til den korte bane. Det er jeg glad for, og sådan har mit liv været i de seneste år, siger han til Sky Sports og uddyber:
- Jeg tror, at West Bromwich har brug for en, der kan tage klubben i nakken og rykke dem op. Jeg takker klubben for muligheden for at blive, og jeg vil gerne takke fansene for at tiljuble os i aften (mod West Ham, red.).
Artiklen fortsætter efter billedet

Den 66-årige manager ved endnu ikke, hvad fremtiden bringer, siger han. Allardyce har siden afskeden med West Ham i 2015 været træner for Sunderland, det engelske landshold, Crystal Palace, Everton og West Bromwich.
Det er ikke blevet til en hel sæson i nogen af klubberne, mens han fik en kamp i spidsen for England.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
West Bromwich
Premier League


































