Xabi Alonso er landet i Real Madrid.
Sammen med sit mandskab er den 43-årige cheftræner i skrivende stund til VM for klubhold i USA, og herfra har stopper Dean Huijsen sat et par ord på sin nye leder.
- Han er en god træner med meget klare idéer, og det er det, han gerne vil overføre til os. Vi vil gerne tage initiativ, fortæller Huijsen ifølge BBC.
Midterforsvareren, der netop er kommet til Real Madrid fra Bournemouth, vil ikke røbe, om kongeklubben har trænet på at spille i en treback-kæde.
- Det får du at se, ha ha. Det daglige arbejde med ham og hans stab er rigtig godt. De stiller store krav til os.
Artiklen fortsætter efter billedet

Dean Huijsen er ikke den eneste Real-mand, der sætter pris på Xabi Alonsos ankomst, for midtbanespiller Dani Ceballos har det på samme måde.
- Modrić har fortalt mig, at Xabi var meget insisterende, da de spillede sammen, fortæller Ceballos – ligeledes ifølge BBC.
- Vi er meget begejstrede for ham. Man kan mærke, at han næsten klatrer på væggene på hotellet, fordi han glæder sig så meget til denne turnering. Han havde sin tvivl om, hvorvidt det var det rette tidspunkt, men nu føler han, at han har, hvad der skal til.
Xabi Alonso skal for første gang stå på sidelinjen som cheftræner for Real Madrid, når Al-Hilal er modstanderen ved VM for klubhold onsdag aften klokken 21:00.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Real Madrid
La Liga




































