Julian Alvarez’ skifte fra Manchester City til Atletico Madrid var sommerens dyreste handel.
Argentineren skiftede til den spanske hovedstad for en sum på over 550 millioner kroner.
Men faktisk vidste Julian Alvarez ikke noget om sit forestående skifte, før han rullede ned ad skærmen på sin telefon.
- Det, jeg hørte, var igennem sociale medier eller personer meget tæt på mig. Men ofte bliver der sagt mere, end hvad der reelt sker, og sådan var det også her. Det hele kom på plads efter de Olympiske lege, siger Julian Alvarez til den spanske avis Diario AS.
Julian Alvarez deltog nemlig i de Olympiske lege for Argentina, og det samme gjorde hans nuværende holdkammerat Giuliano Simeone. Diego Simeones søn.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Han var den første, der sagde noget, men han var useriøs og jokede omkring det. Han sagde bare sådan noget som, ’kom til Atletico, Cholo det ene, Cholo det andet’.
- Så ringede Cholo (Diego Simeone, red.) til mig og så snakkede vi om Rodrigo De Paul, Antoine Griezmann og så videre. Jeg var sammen med Giuliano hele dagen, og lidt efter lidt kom tingene på plads.
Julian Alvarez har haft en fornem første sæson for Madrid-klubben. Det er indtil videre blevet til 27 mål i 51 kampe i denne sæson.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Atletico Madrid
La Liga



























