Frederik Alves Ibsen har ikke haft synderlig succes på sit lejeophold i Sunderland, og det tager West Ham nu konsekvensen af.
Den 22-årige danskers lejeophold i League 1-klubben er således blevet afbrudt et halvt år før tid, og han er vendt retur til West Ham.
Det bekræfter Alves' agent, Christian Bysted, over for bold.dk.
Frederik Alves Ibsen trænede torsdag med Premier League-holdet, men det står endnu ikke klart, hvorvidt han bliver her eller skal udlejes igen. Lige nu ser Alves-lejren tiden an i løbet af januar, lyder det.
Artiklen fortsætter efter billedet

Alves blev i november 2020 solgt fra Silkeborg til West Ham, hvor han siden tørnede ud for klubbens U23-hold.
I sommer blev han så udlejet til Sunderland for at få førsteholdsfodbold i benene, men det er blot blevet til ni kampe for klubben - tre korte indhop i League 1.
Den oprindelige lejeaftale med Sunderland løb til sommer, men den er altså nu blevet forkortet.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Sunderland
West Ham
Premier League
League One































