2026-01-29 12:25:00

Ambitionerne tiltalte ny Lyngby-spiller

Lyngbys nye spiller Mikkel Fischer har høje ambitioner med skiftet til de kongeblå, og han har talt med tidligere holdkammerater om, hvad han kan forvente i Lyngby. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIL

7 - 1

FKH

Lyngby Boldklub har onsdag forstærket defensiven. 

Klubben har hentet 21-årige Mikkel Fischer i FK Haugesund.  

Danskeren nåede at spille 24 kampe for FK Haugesund i Eliteserien. 

Nu er han altså klar for Betinia Liga-klubben, hvor han glæder sig til at komme i gang. 

- Jeg glæder mig rigtig meget til at prøve noget nyt. Jeg har haft halvandet fint år i Norge både på det personlige plan og spillemæssigt, men Lyngby er en rigtig god mulighed for mig, siger danskeren i et interview til klubbens hjemmeside. 

- Jeg har spillet her på Lyngby stadion i pokalen, hvor jeg fik et rigtig godt indtryk af klubben og fansene, der virkelig havde god lyd på i den kamp. 

Den nye Lyngby-spiller har forhørt sig hos nu tidligere holdkammerater om skiftet til Lyngby.

- Jeg har haft nogle rigtig gode snakke med Nicas, og jeg talte med Parfait Bizoza, som jeg spillede med i Haugesund, der virkelig har talt varmt om Lyngby, ligesom jeg kender Gustav Fraulo fra FC Midtjylland og har talt med ham også, så jeg føler, det er et godt match, og jeg glæder mig rigtig meget til at blive en del af det hele her i Lyngby, siger den nye Lyngby-spiller. 

Den ambitiøse 1. divisionsklub har en ambitiøs målsætning om oprykning, hvilket også tiltaler Fischer.

- Jeg tænker, at foråret bliver rigtigt godt. Jeg har prøvet at spille i top-6 med Fredericia, så jeg har spillet i første division før, og jeg er ret sikker på, at vi med hårdt arbejde og den kvalitet, der er i truppen, sammen kan stå distancen, siger forsvarsspilleren. 

Mikkel Fischer fortæller om, hvad Lyngby-fansene kan forvente af ham. 

- Jeg er en hurtig stopper og ikke den mest fysiske stopper. Jeg er mere den kloge, der er god på bolden og godt kan lide at sætte spillet nede fra de bagerste linjer, siger den nye Lyngby-mand.

Mikkel Fischer får trøje nummer 30. 

Artiklen fortsætter efter indholdet

Træningskampe - 1. runde

FT

LIL

7 - 1

FKH

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce