3F Superliga -Amerikansk investor har købt SønderjyskE
2020-09-22 11:06:41
Foto: Getty Images

Amerikansk investor har købt SønderjyskE

SønderjyskE er blevet købt af en amerikansk investor med Robert Platek i spidsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

SønderjyskE kan tirsdag præsentere lidt af en nyhed.

Klubben er således blevet købt af en amerikansk investor med Robert Platek i spidsen. Han har tidligere forsøgt at købe sig ind i den traditionsrige engelske klub Sunderland.

SønderjyskE skriver således om forløbet op til overdragelsen:

- For godt to måneder siden henvendte familien Platek sig til Claus Guldager, der er bestyrelsesformand i Sønderjysk Elitesport A/S, for at høre, om SønderjyskE Fodbold var til salg. 

- Efter en tæt dialog mellem familien Platek og Claus Guldager om værdier, tanker og visioner udviklede de mange telefonsamtaler og virtuelle møder sig til egentlige forhandlinger om betingelserne for en overdragelse.

- Den amerikanske interesse er nu mundet ud i, at familien Platek – med Robert Platek i spidsen – køber SønderjyskE Ejendomme A/S og SønderjyskE Fodbold A/S af Sønderjysk Elitesport A/S.

- Salget giver SønderjyskE Fodbold mulighed for at konsolidere sig yderligere i 3F Superligaen, og det giver utvivlsomt mulighed for, at der kan lægges yderligere lag på den gode sportslige udvikling.

- Salget indebærer en betydelig økonomisk konsolidering, der ikke kan undgå også at få betydning for de sportslige ambitioner.

- SønderjyskE Fodbold skal drives af de samme medarbejdere i dagligdagen, og logoet, farverne og værdierne, der gennemsyrer klubben, vil fortsat være de samme.

- Det er naturligvis en nødvendighed, at sønderjyderne og landsdelens virksomheder – store som små – bakker op om fodboldprojektet, der forbliver et landsdelsprojekt.

SønderjyskE ønsker ikke at offentliggøre økonomien i salget.

 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce
Annonce

49 kommentarer

Se kommentarer
Annonce