Det sejler i Manchester United.
Et nederlag og et uafgjort resultat i Premier League samt et pinligt exit mod Grimsby i EFL Cup er faktum for klubben efter tre gældende kampe i sæsonen.
Den sløje start stiller spørgsmålstegn ved Ruben Amorims projekt i spidsen for de røde djævle og ikke mindst det 3-4-3-system, han hårdnakket står fast på at praktisere.
Men ifølge cheftræneren handler Uniteds problemer ikke om systemet.
Og han mener slet ikke, at et systemskift vil give mening midt i en dårlig periode.
Det fastslog han på et pressemøde fredag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Inden jeg kom hertil, spurgte de (ledelsen, red.) mig, om jeg kunne spille andre systemer. Jeg sagde: 'Jeg kommer til at bruge mit eget system uanset hvad, hvis det er okay for jer?' Og det var okay.
- Men i fremtiden kan jeg skifte. Jeg kan vågne en morgen og tænke, at jeg bør skifte, hvis det giver mening i forhold til mine idéer om fodbold. Hvis jeg får det sådan, skifter jeg med det samme. Det eneste jeg vil er at vinde.
- Men hvis jeg bare skifter system, fordi noget ikke virker, tror jeg ikke, at spillerne vil kunne forstå det. At denne træner siger én ting til os, men han tror ikke selv på det, siger Amorim og understreger.
- Så det handler ikke om systemet. Vi tabte ikke til Grimsby på grund af systemet.
Manchester United tager lørdag imod Burnley i Premier League.
Der er kickoff klokken 16.00.

CL-millioner kan forgylde AGF: Historiens største
Hattrick | Afsnit 171Dagens Hattrick starter med et lidt skrattende opkald til Baku, hvor Bolds udsendte giver en optakt til AGF's kamp mod Sabah. Økonomien kommer i fokus.
Læs mere
Manchester United
Premier League






































