Manglen på stabilitet.
Det har været Manchester Uniteds måske største problem i de seneste sæsoner.
Fra periodevise gode præstationer til kollaps ugen efter har klubben længe kæmpet med at finde et kontinuerligt højt niveau i Premier League.
Og selv efter ansættelsen af Ruben Amorim i november 2024 er billedet det samme.
Portugiseren har ganske vist fået enkelte sejre på stribe, men indrømmer nu åbent, at han ikke engang som manager ved, hvad han kan forvente af sit hold fra uge til uge.
- For at være helt ærlig. Jeg har en idé, men jeg ved ikke, hvordan det bliver, og jeg er endda træneren for holdet, siger Amorim ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

Den opsigtsvækkende udtalelse faldt på fredagens pressemøde forud for udekampen mod Brentford, da Amorim blev spurgt ind til fansenes manglende tillid til, at holdet kan sætte en sejrsstime sammen.
- Det er normalt for fansene at have det sådan. De ved ikke, hvad der kommer til at ske i næste kamp, siger United-træneren.
- Det hænger sammen med den situation, vi har levet i i så mange måneder. Den bedste måde at håndtere det på er at behandle hver kamp som den sidste i stedet for at tænke to kampe frem, siger Amorim.
Opgøret mellem Brentford og United spilles lørdag klokken 13.30.

Hvor er linjen, dommer?
Ugens Suppe | Afsnit 8Hvor er dommerlinjen i Superligaen? I ugens afsnit af Ugens Suppe kigger vi på, hvordan oplevelsen kan løftes for alle aktører, og hvor nogle af problemerne omkring dommergerningen ligger.
Læs mere
Manchester United
Premier League




























