La Liga -Ancelotti meldes færdig i Real Madrid efter El Clásico
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix
2025-04-17 13:13:42
Foto: Pablo Morano/Reuters/Ritzau Scanpix

Ancelotti meldes færdig i Real Madrid efter El Clásico

Sky Sports melder, at det er forventningen, at Carlo Ancelotti forlader Real Madrid efter Copa del Rey-finalen. 

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 32. runde

FT

REA

1 - 0

BIL

Carlo Ancelottis dage i Real Madrid ser ud til at være talte. 

Italienerens mandskab røg onsdag ud af Champions League, og torsdag lyder det fra Sky Sports, at han snart forlader de forsvarende spanske mestre. 

Mere konkret melder det engelske medie, at det er forventningen, at Ancelotti forlader Real Madrid efter Copa del Rey-finalen, som spilles den 26. april og er mod rivalerne fra Barcelona. 

Selv sagde han følgende om fremtiden efter nederlaget til Arsenal. 

- Det kan være i år eller næste år, når min kontrakt løber ud. Der er ingen problemer med det, men når jeg er færdig her, vil jeg være taknemmelig over for klubben.

- Det kan være i morgen, om et år eller om ti år, men jeg vil være taknemmelig, og sådan er det.

Der bliver samtidig spekuleret i rollen som brasiliansk landstræner, som Ancelotti er blevet sat i forbindelse med gennem længere tid. 

Ifølge Sky Sports er det en reel mulighed, at Ancelotti får posten, inden den spanske sæson er forbi. 

Ancelotti vendte tilbage til Real Madrid i midten af 2021, og han har blandt andet vundet Champions League to gange siden sin retur. 

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

La Liga - 32. runde

FT

REA

1 - 0

BIL

Annonce

18 kommentarer

Se kommentarer
Annonce