2. Division -Andreas Baes forlænger i Brønshøj
Foto: Brønshøj Boldklub
2019-05-24 17:12:11
Foto: Brønshøj Boldklub

Andreas Baes forlænger i Brønshøj

Brønshøj har netop forlænget aftalen med 25-årige Andreas Baes, så midtbanespilleren nu har papir til sommeren 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Midtbanespilleren Andreas Baes havde oprindeligt kontraktudløb i Brønshøj denne sommer, men nu er parterne blevet enige om at forlænge samarbejdet.

Brønshøj oplyser, at Baes har sat sin signatur på en aftale, der gælder frem til sommeren 2020, og det glæder sportschef Thomas Ibsen.

- Jeg er super glad for, at Baes har sagt ja til at fortsætte i BB. Han er en fantastisk spiller, som altid yder 100 procent både til kamp og træning, siger Thomas Ibsen til klubbens hjemmeside.

- På trods af en længere skadesperiode i efteråret nåede han at bevise, hvor vigtig han er for holdet. Han er helt klart en af nøglespillerne på det nuværende BB-hold og vil også være det på fremtidens BB-hold.

Midtbanespilleren selv glæder sig også over forlængelsen.

- Jeg var aldrig i tvivl om, at jeg skulle fortsætte hos hvepsene. Jeg er glad for at være tilbage efter min skade og er så klar på resten af sæsonen og næste sæson, siger Andreas Baes.

Andreas Baes, der spillede ungdomsfodbold i FC København, kom til Brønshøj fra Næstved for snart et år siden.

Annonce
Annonce

8 kommentarer

Se kommentarer
Annonce