5
Kantspilleren Andreas Bruhn spillede Superliga-fodbold i AaB fra 2013 til 2016 og træner nu igen med hos klubben.
Bruhn står uden klub, efter han i slutningen af transfervinduet ophævede kontrakten med Randers FC, og han holder sig derfor i gang hos AaB i jagten på en ny klub.
- Ando er en gammel ven af huset. Han leder efter et nyt sted at spille og har brug for at holde sig i form, og vi har en god relation til Ando, og derfor har han selvfølgelig fået lov til at træne med her, siger AaB-træner Jacob Friis til Nordjyske.
24-årige Bruhn udtalte for nyligt til bold.dk, at han søger en ny klub i Skandinavien.


AaB
3F Superliga































