2021-11-15 18:25:00

Andy Carroll får kort aftale i Championship

Andy Carroll har lavet en kort aftale med Championship-klubben Reading, efter han har stået klubløs siden sit exit i Newcastle i sommer.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Gode gamle Andy Carroll har fundet ny klub, efter han i sommer forlod Newcastle ved kontraktudløb.

Den 32-årige angriber har skrevet en kort kontrakt med Reading frem til midten af januar, meddeler Championship-klubben på sin hjemmeside.

- Det er en aftale, vi har arbejdet på et stykke tid, og vi har tiltro til, at det er det rigtige skridt for både spilleren og klubben, siger Reading-boss Vejlko Paunovic.

- Andy leder efter en ny udfordring i sin karriere, og vi har brug for en spiller med hans kvaliteter og erfaring, så det er et fantastisk match. Jeg ser virkelig frem til at arbejde med Andy i de næste måneder.

Andy Carroll er nok bedst kendt for sit giga-skifte fra Newcastle til Liverpool i 2011, der på det tidspunkt var britisk rekord.

Angriberen levede aldrig op til forventningerne eller prisskiltet og skiftede siden til West Ham, inden han vendte hjem til Newcastle i 2019.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

2 kommentarer

Se kommentarer
Annonce