Andy Carroll blev tidligere på måneden præsenteret som ny spiller i Ligue 2-klubben, Amiens.
Den 34-årige angriber havde dog flere andre muligheder på hånden. Det fortalte han på et pressemøde tidligere på ugen.
- Jeg havde mange muligheder i mange lande - herunder England. Men da jeg snakkede med John Williams (fodbolddirektør i Amiens, red.), tog jeg direkte hertil og kiggede på byen og klubben.
- Jeg vidste med det samme, at jeg ville spille her. Det er en god familieklub med flotte faciliteter, fortalte Andy Carroll ifølge MaLigue2.
Den tidligere Liverpool-angriber fik sin debut for Amiens tidligere på ugen, da han blev skiftet ind efter en times tid i 4-1-sejren over Guingamp i Ligue 2.
Han har foruden Liverpool været forbi klubber som Newcastle, Preston, West Ham West Bromwich og senest Reading, hvor han havde tidligere på sommeren fik ophævet sin kontrakt.


Amiens
Ligue 2



























