2. Division -Angriber forlader FC Sydvest
2017-01-24 15:16:01
Foto: FC Sydvest

Angriber forlader FC Sydvest

FC Sydvest har vinket farvel til Ahmed Jomaa, som i efteråret nåede at score fem kasser. Angriberen fortsætter i sin barndomsklub FC Sønderborg.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Ahmed Jomaa sluttede foråret godt af i FC Sydvest, hvor han i de sidste fem kampe af grundspillet fik scoret fem mål. Men nu har han fået ophævet sin aftale et halvt år før tid.

- Der har været nogen omstændigheder, der har gjort, at jeg ikke kunne se mig selv fortsætte i FC Sydvest, siger Ahmed Jomaa til bold.dk uden dog at ville gå i detaljer.

Klubbens cheftræner Carsten Jørgensen ærgrer sig over, at Ahmed Jomaa nu er fortid i klubben.

- Ahmed kunne desværre ikke få det hele til at hænge sammen, og det er vi selvfølgelig ærgerlige over. Han fik gang i målscoringen til sidst, så vi kigger efter en erstatning for ham, siger Jørgensen.

I stedet for 2. divisionsfodbold i FC Sydvest skal Ahmed Jomaa nu tørne ud for barndomsklubben FC Sønderborg i Danmarksserien.

- Min tidligere træner er kommet tilbage, og ham har jeg et rigtig godt forhold til. Klubben er lidt i problemer i øjeblikket, så jeg vil gerne prøve at hjælpe, siger Jomaa, som dog har ambitioner om noget større.

- Jeg mener, at jeg kan spille på et højere niveau, men nu tager jeg lige et halvt år i Sønderborg, og så må vi se, hvad der sker, siger angriberen.

Ahmed Jomaa blev hentet til FC Sydvest sidste vinter.

nicolai@bold.dk

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce