Den mangeårige Manchester United-spiller Antonio Valencia havde i 2019 kontraktudløb i den engelske klub og valgte at skifte tilbage til hjemlandet Ecuador.
I sommer blev hans kontrakt i LDU Quito dog ophævet igen, da klubben grundet coronavirussen skulle spare på omkostningerne, men nu har Valencia fundet sig en ny klub.
Den stærke back skifter til mexicanske Club Queretaro, der tidligere også har rådet over brasilianske Ronaldinho. Det skriver klubben på sin hjemmeside.
Antonio Valencia spillede 339 kampe for Manchester United, hvor han scorede 25 mål og lagde op til 62.


Queretaro FC
Liga MX

































