Brian Priske har pointmæssigt ikke fået den bedste start i Royal Antwerp, hvor det er blevet til nul styk i to kampe.
Ikke desto mindre har han bragt åbenhed og flere følelser ind i truppen, siger Atwerp-midtbanespilleren Pieter Gerkens, som er begejstret for sin nye danske træner.
- Brian er meget åben. Han taler meget med spillerne og indgår i diskussioner med os. Hans kommunikation er meget klar for hele truppen, og han taler ofte med os på tomandshånd, siger Pieter Gerkens til Knack.
- Kommunikationen under den tidligere træner var meget anderledes. Der er mere sammenhæng mellem truppen og træner, hvor det i sidste sæson mere var én, der havde en mening.
- Han er en person med masser af drivkraft. Han lægger også en masse følelser i sin trænerstil. Han er meget åben, og det er noget, vi som trup har brug for.
- Det eneste, der mangler, er point, men jeg tror, det snart ændrer sig, siger Gerkens.
Royal Antwerp møder søndag Standard Liege, og det er klokken 13.30.



Royal Antwerp
Jupiler Pro League


































