Alberto Aquilani har haft en omtumlet karriere siden han i 2009 forlod barndomsklubben Roma til fordel for et mislykket ophold i Liverpool. Og nu er den 34-årige midtbanespiller atter på klubjagt.
Efter en række korte ophold i diverse Serie A-klubber skrev Aquilani sidste sommer ellers to år med Las Palmas, men klubben fra Gran Canaria endte med at rykke ud af La Liga i sidste sæson.
Nu er de to parter derfor nået til enighed om at ophæve kontrakten omgående. Dermed er Aquilani transferfri efter 23 kampe i Las Palmas-trøjen.
Aquilani kan trods karrierens nedadgående retning prale af 38 landskampe for Italien. Den seneste kom i 2014.


Las Palmas































