Benfica -Arbejdsløs Mourinho vil overveje næste skridt
2019-01-10 18:47:22
Foto: Getty Images

Arbejdsløs Mourinho vil overveje næste skridt

Jose Mourinho siger, at han ikke er interesseret i jobbet som Benfica-træner. På nuværende tidspunkt nyder han livet væk fra rampelyset, mens han forbereder sig til det næste skridt.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

I december blev Jose Mourinho fyret som manager i Manchester United, og han har sidenhen været uden klub.

Benfica var angiveligt interesseret i at hente Mourinho tilbage til klubben, men det afviser den portugisiske manager på nuværende tidspunkt.

For tiden nyder han nemlig tilværelsen væk fra rampelyset, og han vil nu overveje sit næste skridt i karrieren.

- I dag kan jeg sige, at jeg ikke har nogen intention om at arbejde i Portugal. Jeg har det fint, hvor jeg er, og Benfica er ikke en mulighed nu, siger Jose Mourinho til den portugisiske avis Correio da Manha og fortsætter.

- Jeg elsker, at jeg ikke længere er det, der hele tiden bliver snakket om. Den bedste måde at sørge for at det fortsætter sådan, er ved ikke at snakke. Jeg vil tænke mig om og forberede mig på det næste skridt.

55-årige Jose Mourinho blev ansat i Manchester United i maj 2016, men blev altså fyret for knap en måned siden.

Annonce
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce