På årets sidste dag i 2024 ser vi tilbage på de største fodboldhistorier for året, nærmere bestemt de 20 mest læste artikler på Bold i årets løb.
På pladserne 10 til 6 finder vi blandt andet Peter Graulund, en oprevet Kasper Hjulmand og De Danske Rødders kritik af DBU.
Arsenal hentede i sommer den unge danske målmand Lucas Nygaard i FC Nordsjælland, og det vakte naturligt nok godt med interesse.
De Danske Rødder langede ud efter DBU på baggrund af landskampen mod Tyskland, hvor fangrupperingen mente, at DBU’s folk modarbejdede deres arbejde på tribunen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Bold kunne i april fortælle, at FC København diskede op med én af de største danske ungdomsaftaler for 15-årige Mads Jørgensen, og det satte gang i en større debat herhjemme omkring rekruttering af helt unge spillere.
Kasper Hjulmand følte sig bortdømt i EM-ottendedelsfinalen mod Tyskland, hvor to meget omdiskuterede VAR-situationer ikke gik Danmarks vej. Hjulmand kaldte det umuligt at dømme en offside på én centimeter, og det reagerede flere aktører på.
‘Overdrevet, fejlcastet og bagklog.’ Peter Graulund får som kommentator en til tider hård medfart på sociale medier, men det tager han ikke så tungt. Det fortalte han i et stort interview med Bold i sommer.
Læs med igen om en time, når vi afslører de fem mest læste historier i år.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
3F Superliga
EM






























