

Liverpools spillere og stab blev mødt af buh-råb, da der lørdag blev fløjet af mod Chelsea.
Kampen på Anfield sluttede 1-1, men det var ikke kun, da resultatet stod mejslet i granit, at der blev buhet.
Liverpool-træner Arne Slots beslutning om at skifte Rio Ngumoha ud var upopulær, og blev ligeledes mødt af buh-råb.
Slot forstår det godt, fortæller han efter deleren.
- Rio Ngumoha havde krampe tre minutter før udskiftningen, og så snakkede jeg med ham, hvor han sagde, at det ikke var en mulighed at spille videre.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det giver fuldstændig mening, at de buher, hvis man tager en spiller ud, der spiller godt og har lavet en assist, så forventer folk ikke, at man tager den spiller ud, og det var heller ikke var min intention.
- Han er en god spiller, men jeg tror ikke, han er på det niveau endnu, hvor han kan spille på 60 eller 50 procent af sin kapacitet og stadig gøre en forskel. Men måske har fansene en anden mening, siger han til Sky.
Resultatet på Anfield betyder, at Liverpool har 59 point og fortsat indtager fjerdepladsen.
Slots mandskab kan dog blive passeret af Aston Villa søndag. Du kan se Premier League-stillingen her.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Liverpool
Premier League



































