Liverpool røg ud af Champions League tirsdag aften.
Nu ligger al fokus på at sikre sig en plads i top-5 i Premier League, som kan sikre Champions League i næste sæson.
Til den sæson kommer Liverpool til at se anderledes ud. Mohamed Salah og Andrew Robertson forlader klubben, mens Hugo Ekitike, der sprang akillessenen mod PSG tirsdag, ventes ude længe.
Derfor forventes det, at Liverpool skal ud på markedet og handle.
Selvom en række profiler vil mangle, ser Arne Slot positivt på næste sæson.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det er allerede et meget stærkt hold, men det kræver nogle ændringer, når Robbo (Andrew Robertson, red.) og Mo (Salah, red.) forlader os. Som jeg har sagt mange gange, ser fremtiden lys ud for os.
- Jeg tænker ikke i antallet (af transfers, red.). Lad os først se, hvad der sker til sommer, og så ved vi, hvad der er nødt til at ske, siger Arne Slot på pressekonferencen inden opgøret mod Everton ifølge BBC.
Liverpool gæster Everton i Merseyside-derbyet søndag eftermiddag.

Skandaløse scener i Parken: Pinligt for FCK
Hattrick | Afsnit 82FC Midtjylland er danske pokalmestre anno 2026. Ulvene vandt torsdag finalen med 1-0 over FC København, og det er meget sæsondefinerende for begge klubber.
Læs mere
Liverpool
Premier League






































