Danilo Arrieta skrev i sommer kontrakt med Viborg FF, men allerede nu skilles de to parter igen. Det fortæller klubben på sin hjemmeside.
-Vi er i fællesskab med Danilo blevet enige om, at samarbejdet slutter her, siger sportschef Jesper Larsen ifølge klubbens hjemmeside.
- Vi ved alle, at han er en rigtig dygtig spiller, når han er i omdrejninger, og det har vi desværre kun set i glimt, da han har været noget udfordret med skader. Han får også et varmt held og lykke med herfra på sin videre vej, siger sportschefen.
Danilo Arrieta kom til Viborg efter et ophold i Lyngby Boldklub og nåede at spille i 11 kampe. Han fik også scoret en enkelt pind. Det skete på udebane mod FC Fredericia i 16. runde.


Viborg FF
Betinia Liga






























