



Søndag aften var der London-derby på menuen, da Arsenal fik besøg af Chelsea.
Arsenal skulle bruge en sejr for at holde Manchester City på afstand i toppen af rækken, mens Chelsea jagtede vigtige point i kampen om Champions League-pladserne.
Det var Arsenal, der kom bedst fra land i opgøret.
I det 21. minut sendte Bukayo Saka et hjørnespark om bagerst i Chelsea-feltet, som Gabriel kom først på.
Brasilianeren headede bolden ind foran målet, hvor forsvarskollegaen William Saliba stod klar og kunne stange den i kassen.
Artiklen fortsætter efter billedet

Chelsea var ikke uden chancer i opgøret, og kort før pausen fik de bragt balance i regnskabet.
Reece James sendte et hjørnespark ind i feltet, som Arsenals Piero Hincapie endte med at heade ind i eget mål bag David Raya.
Midtvejs i anden halvleg bragte Arsenal sig foran på ny.
Declan Rice sendte et hjørnespark ind i Chelsea-feltet, som Jurrien Timber kom først på og stangede i kassen til 2-1.
Kort efter 2-1-scoringen blev Chelseas forhåbninger om at få noget med fra opgøret besværliggjort.
Pedro Neto kom for sent i en duel med Gabriel Martinelli og blev tildelt sit andet gule kort, hvorfor The Blues skulle færdiggøre opgøret en mand i undertal.
Alligevel var Chelsea dybt inde i overtiden tæt på at snyde Arsenal for sejren, da Alejandro Garnacho sendte en drilsk afslutning afsted, men David Raya var overvågen i målet og pillede forsøget.
Der faldt ikke flere scoringer, og Arsenal vandt derfor 2-1.
Resultat betyder, at Arsenal fortsat holder afstand til Manchester City i toppen af rækken.
Chelsea derimod er med nederlaget ude af top-fem.
Du kan se stillingen her.

Få Braithwaite hjem til Superligaen
Ugens Suppe | Afsnit 3Kan vi få Martin Braithwaite hjem til Superligaen? I anledningen af Kasper Junkers retur til Danmark kigger vi på, hvilke danske spillere i det store udland, vi gerne vil have hjem.
Læs mere
Chelsea
Arsenal
Premier League


































