EM U19 -Arsenal-dansker fik grønt lys: Ikke mange oplever et EM
2025-05-28 18:15:00
Foto: Arsenal FC

Arsenal-dansker fik grønt lys: Ikke mange oplever et EM

Arsenals Lucas Martin Nygaard skal for første gang i karrieren til en EM-slutrunde, da han er blevet udtaget for U19-landsholdet. Det er stort for keeperen, som vil gå hele vejen.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

S19

1 - 0

DU1

En slutrunde står for mange fodboldspillere som det ypperste i en karriere.

Kun få spillere formår at få drømmen opfyldt. Kun få spillere får lov til at stå på den store scene og kæmpe for deres lands farver og ære.

Nu får 18-årige Lucas Martin Nygaard chancen, da han netop er blevet udtaget til det danske U19-landshold, som skal til Rumænien og jagte EM-guld.

- Jeg er selvfølgelig stolt. At repræsentere Danmark til en slutrunde er rigtig stort. Så jeg glæder mig, siger Lucas Martin Nygaard til Bold.

Truppen blev offentliggjort tirsdag, hvor landstræner Lasse Stensgaard satte navn på de 21 spillere, som skal kæmpe for de røde og hvide farver ved slutrunden.

Men i modsætning til eksempelvis flere spillere på U21-landsholdet fik Lucas Martin Nygaard ikke en opringning fra landstræneren.

- Jeg fandt først ud af det i dag (tirsdag, red.). Vi fik bare en mail, og jeg så det også på Facebook, griner Arsenal-stortalentet.

Hvordan reagerede du på den mail?

- Jeg blev selvfølgelig glad. Jeg havde lidt regnet med det, men nu har jeg været skadet i lang tid. 

- Så jeg er selvfølgelig glad for, at de stadig stoler på mig og tror på, at jeg kan være en hjælp til, at vi kan komme langt og forhåbentlig vinde hele turneringen.

Skadet inden EM
Lucas Martin Nygaard har netop været uheldig med skader, da han ved U19-samlingen tilbage i marts brækkede en finger.

Lucas Martin Nygaard skulle siden opereres og blev meldt ude af sæsonen, men han har faktisk ikke været bange for, at han ville misse EM-slutrunden.

- Nej, jeg har ikke rigtig tænkt i de tanker. Jeg har bare sørget for at komme så hurtigt som muligt tilbage på banen.

Arsenal-talentet har givet den gas i jagten på et EM, og det er gået godt for Lucas Martin Nygaard, som også har været i kontakt med landstræneren.

- Nu har jeg været i gang med at træne igen i en måned eller tre uger. Så jeg og Lasse har snakket løbende om, hvordan det er gået og haft samtaler.

Foto: Anders Kjærbye - fodboldbilleder.dk

Første gang til EM
Lucas Martin Nygaard fik grønt lys af landstræneren, og derfor han kan nu forberede sig på en spændende periode i juni.

Som ungdomsspiller er der få chancer for at opleve en slutrunde. Det kender Lucas Martin Nygaard alt til.

Med U17-landsholdet var han med til at ryge ud i Elite Rounds, så han måtte vinke farvel til EM. Nu får han så endelig chancen for at stå og synge nationalsangen til en slutrunde.

- Det er selvfølgelig kæmpestort. Nu var jeg ikke med til at kvalificere os, fordi jeg blev skadet dernede. Men stor cadeau og respekt til de drenge, der vandt.

- Jeg glæder mig helt sindssygt. Det er ikke altid, man får lov til det. Så at få lov til det nu her til U19-slutrunde er stort.

- Jeg har ikke prøvet det før. Det er en kæmpe læring og en god udfordring for os ungdomsspillere. Vi får lidt et slutrunde-DNA og en smag på, hvordan det er.

Men for Lucas Martin Nygaard er det ikke nok bare at være med og suge til sig af erfaring fra en slutrunde.

Nej, den danske keeper vil gå hele vejen og vinde EM i Rumænien.

- Vi har en rigtig, rigtig talentfuld gruppe med mange kvaliteter. Så vi tror på det. Jeg synes også, at vi har kvaliteterne i truppen til at kunne vinde det hele, så det er selvfølgelig det, vi går efter.

Artiklen fortsætter efter indholdet

EM U19 - 1. runde

FT

S19

1 - 0

DU1

Annonce

Del dine tanker...

Vi vil gerne høre din mening! Del dine synspunkter med os og de andre bold-læsere og bliv en del af debatten.

Start debatten
Annonce