2020-12-26 20:22:56

Arsenal fik tiltrængt sejr mod Chelsea

Arsenal fik en tiltrængt sejr, da de vandt 3-1 over Chelsea i Premier League efter en periode med dårlige resultater.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce
Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

ARS

3 - 1

CHE

35'
10
Alexandre Lacazette
Mål på straffe
44'
20
Granit Xhaka
Mål
56'
30
Bukayo Saka
Mål
85'
31
Tammy Abraham
Mål
90'
31
Jorginho
Brændt straffe

Kriseramte Arsenal tog lørdag imod lokalrivalerne Chelsea i Premier League på Boxing Day.

Arsenal skulle forsøge at tage deres første ligasejr i otte kampe, mens Chelsea med en sejr kunne spille sig på en delt andenplads i tabellen.

Chelsea fik en stor chance efter ti minutters spil. Mason Mount sparkede et direkte frispark på ydersiden af stolpen.

En halv time inde i opgøret fik Arsenal et straffespark, efter Reece James fældede Kieran Tierney.

VAR omstødte ikke kendelsen, og straffesparket sparkede Alexandre Lacazette i nettet til 1-0.

Flotte Arsenal-mål sikrede sejren

Kort inden pausen blev en anden Arsenal-dødbold afgørende. Granit Xhaka sparkede et direkte frispark flot ind i det korte hjørne til 2-0.

Arsenal kunne derfor gå til pause med en sjælden føring på 2-0.

Ti minutter inde i anden halvleg blev det endnu værre for Chelsea. Bukayo Saka drev bolden mod Chelsea-feltet, og så lagde han flot bolden over i det lange hjørne og kunne se, bolden gå ind via stolpen. 3-0 til Arsenal.

Arsenal var også tæt på det fjerde mål i flere omgange. Chelsea-keeper Edouard Mendy forærede Lacazette en mulighed, men Lacazette brændte på Mendy.

På det efterfølgende hjørnespark bankede Mohamed Elneny på overliggeren.

Chelsea fik kort efter lagt bolden i nettet, da Tammy Abraham prikkede et indlæg i nettet. Målet blev i første omgang annulleret for offside, men målet blev givet efter et tjek af VAR til 1-3.

I overtiden fik Chelsea et straffespark, men Jorginho blev pillet af Bernd Leno og brændte forsøget.

Der blev ikke scoret yderligere i kampen, og så vandt Arsenal endelig med en sejr på 3-1.

Dermed tog Arsenal deres første ligasejr i otte kampe. De rykker på 14.-pladsen, mens Chelsea dumper ned som nummer seks i Premier League.

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Artiklen fortsætter efter indholdet

PL - 15. runde

FT

ARS

3 - 1

CHE

35'
10
Alexandre Lacazette
Mål på straffe
44'
20
Granit Xhaka
Mål
56'
30
Bukayo Saka
Mål
85'
31
Tammy Abraham
Mål
90'
31
Jorginho
Brændt straffe
Annonce

66 kommentarer

Se kommentarer
Annonce