



Der var dømt London-brag på Boxing Day, hvor Arsenal tog imod West Ham i dagens sidste Premier League-kamp.
Arsenal gik ind til kampen som førerhold med fire point ned til Newcastle, mens West Ham lå i den anden ende af tabellen på 16. pladsen.
Hjemmeholdet kom bedst fra land, og allerede efter fem minutter jublede Arsenal-tilskuerne, da Bukayo Saka havde sendt kuglen i nettet, men offside dømte dommeren.
Værterne sad tungt på spillet i store dele af første halvleg, men David Moyes' tropper havde også gode perioder.
Efter 25 minutters spil fik West Ham tilkendt et straffespark, som Said Benrahma sikkert eksekverede.
Flere store chancer bød første halvleg ikke på, det skulle ændre sig i de sidste 45 minutter.
Artiklen fortsætter efter billedet

Få minutter inde i anden halvelg fik Michail Antonio en stor mulighed for at gøre det til 2-0, men Aaron Ramsdale fremførte en flot redning.
Nu trådte Arsenal for alvor på speederen og startede et comeback, som blev grundlagt af Saka, som efter 53 minutter modtog en aflevering fra Martin Ødegaard i feltet. Englænderen tog en berøring og gjorde det til 1-1.
Kort tid efter vendte Martinelli det hele på hovedet, da han kom igennem i venstre side og fladt hamrede kuglen ind ved nærmeste stolpe - en situation, hvor West Ham-målmand Lukasz Fabianski ikke så alt for godt ud.
Med en halv time tilbage af opgøret lukkede Nketiah opgøret med en 3-1-scoring. Angriberen, som afløser brasilianske Gabriel Jesus, der er skadet, vendte flot på en modstander i feltet og nettede sikkert.
West Ham havde meget svært ved at svare tilbage, og dermed kunne Arsenal sikkert hive alle tre point hjem.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Arsenal
West Ham
Premier League


























