International -Arsenal henter ung græker
2018-01-04 18:45:58
Foto: Arsenal

Arsenal henter ung græker

Arsenal har hentet den 20-årige græske forsvarsspiller Konstantinos Mavropanos i PAS Giannina.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

Arsenal har torsdag styrket forsvaret med den 20-årige græske midtstopper Konstantinos Mavropanos. Det bekræfter klubben på sin hjemmeside.

Den unge forsvarsspiller kommer til London fra den græske klub PAS Giannina, hvor han nåede 16 optrædener i den bedste græske række siden sin debut i sidste sæson.

Engelske medier har tidligere spekuleret i, at Arsenal i samme ombæring som købet af forsvarsspilleren ville udleje ham til Werder Bremen, men dette oplyser London-klubben i første omgang ikke noget om.

I denne sæson har Konstantinos Mavropanos scoret tre mål i 14 ligakampe.

Annonce
Annonce

19 kommentarer

Se kommentarer
Annonce