Brøndby IF sælger Isabella Damm.
Den 18-årige danske målmand er fredag blevet solgt til Arsenal.
Det oplyser begge klubber på deres hjemmesider.
Head of Women's Football i Brøndby, Kim André Pedersen, er stolt over salget af det egenudviklede talent.
- Isabella er en utrolig spændende keeper med et meget stort potentiale. Hendes store drøm har altid været at spille i England, og både vi og Isabella har gennem flere år haft en god relation til Arsenal med et klart mål om at udvikle hende til netop det niveau.
- Vi er en udviklingsklub og en sælgende klub, og vi skal aldrig stå i vejen, når de største klubber banker på døren.
Damm kom til Brøndby i 2021, og hun fik debut på førsteholdet i efteråret 2025.
Isabella Damm har spillet ni kampe for det danske U19-landshold.


Brøndby IF (k)
A-Liga

































