Viktor Gyökeres kom onsdag aften på tavlen for Arsenal.
Den svenske angriber gjorde det til 1-0, da The Gunners besejrede Chelsea med 3-2 i den første af to semifinaler i Carabao Cuppen.
Scoringen var Gyökeres' første i åbent spil siden starten af november, og efter opgøret var Arsenal cheftræner Mikel Arteta glad på svenskerens vegne.
- Jeg synes, han leverede en rigtig god præstation samlet set.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det, han bidrager med til holdet, er meget – nogle gange rigtig meget. Jeg forstår godt, at folk ikke altid kan sætte pris på det, men det gør vi bestemt, og oven i det blev han belønnet med et mål, siger Arteta ifølge Arsenals hjemmeside.
Viktor Gyökeres har haft svært ved overføre målformen fra Portugal til England.
I denne sæson er det blevet til otte scoringer i 25 kampe for Arsenal.
I sidste sæson scorede Gyökeres 54 mål i 52 kampe for Sporting.

Arsenal
Carabao Cup



























