Arsenal er videre til kvartfinalen i Carabao Cuppen, og det har skabt en hovedpine for Mikel Arteta.
Opgøret mod Crystal Palace er blevet programsat til den 23. december. To dage før møder man Everton i Premier League.
Den kamp vil Arsenal-manager Mikel Arteta have rykket. Det fastslog han igen på fredagens pressemøde forud for kampen mod Sunderland.
- Jeg er stadig meget optimistisk og tror ikke, at det bliver sådan, fordi alt — både fra Premier League, EFL, UEFA og alle andre sider — altid handler om spillernes og fansenes trivsel.
- Hvis vi vil holde fast i det princip, så kan vi ikke spille kampe både søndag og tirsdag.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Vi har haft meget positive samtaler mellem klubberne og Premier League, og forhåbentlig finder vi en måde at hjælpe så meget som muligt, siger han.
Crystal Palace, som Arsenal altså møder i Carabao Cuppen, står med samme problem på hånden.
De har dog også den forhindring, at de den 18. december skal i aktion i Conference League. Derfor vil det altså ikke være en løsning for dem at rykke deres PL-kamp en dag tilbage.

Bo Svensson afviser FCK-opsigelse
Hattrick | Afsnit 14FC København tog en flot 2-0-sejr over FC Nordsjælland i Parken, hvor et banner omkring en Bo Svensson-opsigelse kom i fokus. Cheftræneren afviser dog, at det kan komme på tale.
Læs mere
Everton
Arsenal
Crystal Palace
Premier League



























