


Arsenal sluttede sidste sæson med fem sejre på stribe i Premier League, og den flotte form formåede Mikel Artetas tropper at tage med ind i den her sæson.
Den fornemme stime stoppede dog brat for de forsvarende mestre, der lørdag eftermiddag noget overraskende tabte med 0-3 til Brighton.
Efter kampen var Arsenals cheftræner, Mikel Arteta, selvsagt meget skuffet over indsatsen.
- Et meget skuffende resultat og en meget skuffende præstation. Brighton fortjener stor ros for den måde, de spillede og gik ind til kampen på. De var et gear over os i de helt basale ting. De var først i duellerne, først på andenboldene og i de næste aktioner, og så kunne de spille derfra, siger Arteta ifølge Sky Sports.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Samtidig var vi ekstremt dårlige teknisk, når vi havde bolden - især på egen banehalvdel. Vi gjorde ikke de ting, vi skulle, og vi fulgte ikke de principper, man er nødt til at følge mod et hold, der presser mand mod mand.
- Det gør det svært at dominere og kontrollere kampen, som vi gerne vil. Og da vi så fik nogle store chancer, fik vi ikke scoret på dem. Vi skal sørge for at lære af det her, for det må ikke ske igen.
Arsenal ligger nummer to Premier League med 12 point efter fem kampe.

Alt på spil i Brøndby
Hattrick | Afsnit 23Det er søndag, at derbyet mellem Brøndby og FC København finder sted, og vi tager en snak om de største historier op mod kampen, hvor der allerede har været tryk på.
Læs mere
Arsenal
Brighton
Premier League
























