




Mikel Artetas Arsenal tabte søndag for første gang på hjemmebanen i den her Premier League-sæson.
Manchester United løb med sejren, da både Patrick Dorgu og Matheus Cunha eksekverede via langskudsmål i 3-2-sejren.
Mikel Arteta var skuffet efter opgøret, men var også imponeret over United.
- Først og fremmest skal vi lykønske United med sejren.
- Det skete på en virkelig mærkelig måde, for at være helt ærlig. Vi var så dominerende i den første halve time, scorede målet, havde yderligere to fremragende chancer for at score, og så forærer vi dem et mål, hvilket er meget usædvanligt for os.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Det ændrede og flyttede momentum en smule. Derefter sænkede vi niveauet med bolden, kampen var ikke længere under vores kontrol, og de havde to magiske øjeblikke.
- Kredit til dem, for i store kampe har man brug for den slags øjeblikke, lød det blandt andet fra Arteta ifølge Sky Sports.
Arsenal fører fortsat Premier League med fire point ned til Manchester City og Aston Villa.

Neestrups bøn hørt: Godt for Superligaen
Hattrick | Afsnit 167Dagens Hattrick starter med Mohamed Salahs skifte til Trabzonspor. Egypteren bliver den helt store stjerne i Süper Lig, hvor han skal danne makkerpar med Aral Simsir.
Læs mere
Arsenal
Premier League






































